Ejeren fortæller: Gunderslevholm skal være markedsplads

Nænsom rekonstruktion og genanvendelse skal bringe Gunderslevholms trelængede barokke avlsgård ind i fremtiden. Stedet skal være kendt for sin fysiske markedsplads og køb og salg af sjældne byggematerialer. Bygningen skal også rumme tematiske auktioner og events for lokalområdet.

"Engang jeg skulle sætte en barokhovedtrappe i stand, blev jeg opmærksom på, at der mangler et sted til salg af raritets-genbrugsmaterialer. Det gik op for mig, at der er brug for en markedsplads, hvor man kan finde alt det, man har brug for, hvis man ønsker at sikre en gammel bygnings oprindelige og autentiske udtryk - den markedsplads vil jeg gerne være."

Ordene er Claus Neergaards, og udover at være ejer af Gunderslevholm Gods ved Næstved, brænder han for restaurering og gamle huse. Interessen er blevet til et projekt, som nu bliver ført ud i livet med støtte fra Fremtidens Herregård.

Omdrejningspunktet er herregårdens trelængede, stemningsfulde avlsgård, som skal sikres gennem en ny funktion og nye aktiviteter. I flere år havde Gunderslevholms ejer overvejet, hvordan avlsgården kunne få en nutidig anvendelse. Og gennem samtaler med bl.a. Jørgen Overbys Tegnestue og Peter Tom-Petersen fra rådgivningsvirksomheden Land og Udvikling opstod idéen om at gøre herregården til en basar for sjældne genbrugsbyggematerialer.

Kompromisløs restaurering i flere lag
Avlsgården fra 1728 er nu godt i gang med en omfattende restaurering og rekonstruktion under ledelse af Arkitektfirmaet John Veje og tømrerfirmaet H. Nielsen og Søn, Næstved.

Lag for lag undersøger fagfolkene bygningens historiske spor, hvor fx hængsler i væggene og markeringer i granitfundamentet vidner om tidligere tiders brug. Målet er at at bringe bygningen tilbage til sit oprindelige arkitektoniske udtryk.

"Vi har været meget heldige at finde et hold højt kvalificerede tømrersvende, som er utroligt loyale overfor bygningens konstruktioner. De demonterer løsninger, som er lavet forkert i de forrige århundreder, gennemgår alle samlinger, og tømmer for tømmer udskifter de enkelte dele," siger Claus Neergaard.

Nogle dage er 15 murer- og tømrersvende i gang på projektet, der er skarpt opdelt i to indsatsområder. Det, der befinder sig over tagskæg, og det, der er under. Arbejdet med taget og de indre konstruktioner er mest fremskredent, for en effektiv klimaskærm er forudsætningen for at kunne restaurere tavlene i bindingsværket. 

"De ressourcer, vi har fået fra Realdania gennem Fremtidens Herregård, har gjort det muligt for os at restaurere i bund og gennemføre en grundigere istandsættelse, end vi ellers ville have haft mulighed for, og det er afgørende," slår Gunderslevholms ejer fast.

Projektet skal skabe lokal værdi
Gunderslevholms ejer håber, at godsets avlsbygninger står helt færdige i løbet af efteråret 2017. Når det sker, træder projektet ind i en ny fase, hvor de næsten 300 år gamle bygninger skal rumme den ny markedsplads og blive omdrejningspunkt for udveksling af granittrin, sandstenstrappetrin, munkesten, støbejernsvinduer, gammelt bindingsværk og meget andet. Ambitionen er også at blive lagerførende i nyt egetræ til bindingsværkshuse og skårne produkter af røde træarter fra nærliggende skovdistrikter.

"En række årligt tilbagevendende arrangementer med fokus på genbrug og genanvendelse bliver kernen i den måde, vi kommer til at bruge avlsgården på. Men begivenheder kan også omfatte temaspecifikke auktionsdage for en bredere målgruppe - fx auktioner for havemøbler, skiudstyr eller børnetøj," forklarer Claus Neergaard. Koncerter og teaterforestillinger i herregårdens 1500 kvadratmeter store mellembygning, 'Langloen', indgår også i ejerens planer. Hovedsagen er, at bygningsarven bliver brugt og samtidig skaber lokal værdi, siger han:

"Jeg vil gerne åbne herregårdsmiljøet for lokalsamfundet, samtidig med at bygningerne nyttiggøres og bevares for eftertiden. Og med dette projekt, hvor bygningernes oprindelige og autentiske udtryk kommer til at træde frem og rumme et væld af nye begivenheder, er jeg ikke i tvivl om, at ambitionen nok skal lykkes takket være Realdania-bevillingen."