Om kampagnen

Hvordan kan ny, bæredygtig brug sikre herregårdens bygningsarv og bidrage til at skabe øget livskvalitet i lokalområdet? Fremtidens Herregård er en kampagne, der skal bidrage til at genopfinde herregården, så den igen kan blive en kulturel og økonomisk dynamo på landet.

Herregårdenes bygninger og miljøer bærer på enestående kulturhistoriske fortællinger og rummer unikke arkitektoniske værdier. Men en stor del af herregårdenes bygningsarv risikerer at gå tabt, fordi bygningerne ikke længere kan bruges til deres oprindelige formål. 

Realdanias kampagne Fremtidens Herregård viser, hvordan nye aktiviteter kan bidrage til at gøre herregårdenes drift økonomisk bæredygtig, og hvordan nye anvendelser af herregårdenes funktionstømte bygninger kan gøre det muligt at sikre bygningsarven for fremtiden. En positiv udvikling for herregården, som samtidig rækker ud i lokalsamfundet - i form af nye oplevelsesmuligheder, nye indtægtskilder og nye arbejdspladser.

Siden kampagnens start i 2008 har Realdania støttet en række projekter, der med nye initiativer bidrager til at sikre og udvikle unikke kulturværdier og skabe større livskvalitet i landdistrikterne.



Baggrund

Danmarkskortet er i forandring. Flere og flere vælger at bosætte sig i de større byer, og de danske yderområder og landdistrikter præges af afvandring, en bygningsmasse i forfald og mangel på arbejdspladser. Men yderområderne og landdistrikterne rummer også unikke kvaliteter i form af naturen, nærheden til kysten, historisk værdifulde bygninger og lokal engagementer. Ressourcer, som i endnu højere grad kan styrkes og udvikles til gavn og glæde for beboere og besøgende.

I denne sammenhæng skal herregårdenes bygninger og kulturmiljøer ses som en særlig kulturel og rekreativ ressource. En ressource, der kan være udgangspunkt for en gentænkning af herregården som kraftcentrum og ramme for nye aktiviteter i landdistrikterne - en lokal dynamo, som der er i høj grad er brug for, hvis der skal skabes udvikling og bedre livskvalitet på landet.

Herregården har potentiale
Tidligere var herregården et omdrejningspunkt for lokalsamfundet i kraft af landbrugsvirksomheden, der gav arbejde til mange mennesker. Men i takt med rationaliseringen af landbruget har de fleste herregårde over de seneste 50 år mistet forbindelsen til lokalsamfundet. 

Herregården er oftest et naturligt pejlemærke i landskabet, men ikke nødvendigvis et lige så naturligt lokalt udgangspunkt for aktiviteter og oplevelser. Samtidig er økonomien under pres på mange herregårde, når det handler om vedligeholdelse af en bygningsmasse, der ikke længere kan bruges i driften. Vedligeholdelsesbyrden for de historiske, men funktionstømte bygninger er stor, og uden bæredygtig anvendelse er der ikke langt til forfald. Herregårdene er derfor nødt til at udvikle nye indtægtskilder og nye anvendelser, så liv og aktivitet kan sikre bygningsarven i fremtiden. 

Og herregårdene har potentiale til at gøre en forskel – både for herregården selv og for det lokalsamfund, den er en del af.  Det kan være i form af nye samarbejder, nye forretningsområder, nye oplevelser i naturen – eller som lokal arbejdsplads, som kulturelle centre eller som sociale mødesteder.

Aktiviteter

Fremtidens Herregård har indtil videre omfattet aktiviteterne:

  • Byd indenfor - Søg støtte til aktiviteter på herregården. Ansøgningsfrister er 1. april, 1. juni, 1. september og 3. november 2014.
  • Idékonkurrence 2013
  • Idékonkurrencen 2010
  • Udgivelse af hvidbog om herregårdenes muligheder og udfordringer i 2009
  • Herregårdskonferencen Arvesølv og Innovation i 2009
  • Idékonkurrencen 2008

Bemærk, at det ikke længere er muligt at søge om støtte til udvikling og realisering af fysiske projekter.

Organisation

Fremtidens Herregård er et initiativ under Realdanias program 'Den levende bygningsarv'.

Realdania bistås desuden af et rådgiverpanel, hvor en række fagpersoner venligst har stillet deres ekspertise til rådighed:

  • Britta Andersen, direktør på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet og leder af Center for Herregårdsforskning
  • Lars Bock, lektor på Arkitektskolen Aarhus, Institut for Arkitektonisk Kulturarv
  • Jens Risom, godsforvalter på Gisselfeld Kloster
  • Bjarne Jensen, sekretariatsleder, Reglab 

Dansk Bygningsarv er kampagnesekretariat.