Søholt barokhave

Søholts barokhave fra 1690'erne ligger i landskabet som en have i haven. Her tegner de mange hække af forskellig art og størrelse havens struktur og danner et forløb af rum. Med støtte fra Realdania er haven gennemgribende renoveret og sikret for eftertiden med en langsigtet vedligeholdelsesplan.
Barokhaven på Søholt blev anlagt i 1690’erne som et stort rektangel. Den var formet over længden af den daværende hovedbygnings fløje og var opdelt i tre hovedkvarterer. Disse var yderligere delt af en komposition af geometriske figurer i form af kvadrater og cirkler, der var adskilt af midtergangen, sidegange, tværgange og cirkelsegmenternes stier. Hertil kom kanaler og bassiner, som hækkene i sin tid kunne spejle sig i. I 1869 blev haven udvidet med en landskabelig del af H. A. Flindt.

Med støtte fra Realdania er haven gennemgribende renoveret og sikret for eftertiden gennem en langsigtet strategi for vedligeholdelsen. Renoveringen har fokuseret på barokhavens hække og stier samt på at synliggøre og inddrage den landskabelige have. Samtidig er der lagt vægt på at fremkalde vigtige historiske træk og bevare havens særlige karakter, der er opnået gennem mere end 300 års brug og pleje.


Hækkenes levetid forlænget

Barokhaven ligger i landskabet som en have i haven. Den er karakteriseret ved de mange hække af forskellig art og størrelse, der tegner havens struktur. 300 år gamle lindehække og avnbøgehække indrammer haven i længderetningen. De centrale, cirkulære bøgehække og de tværgående hække i bøg og naur er dog yngre. De bærende elementer i haven er de geometriske rum af klippede hække i barokhaven og rhododendronbuskettet i havens landskabelige del. 

Da projektet gik i gang, var hækkene ved at være udlevede. Det var derfor vigtigt at finde en strategi for en forlængelse af deres levetid eller etapevise udskiftning. Det var dog vanskeligt at klippe hækkene på de muldbelagte stier, da jorden har dårlig bæreevne, ligesom maskinerne trykkede rødderne. Derfor var det nødvendigt at etablere en bæredygtig stibelægning, der tilgodeså havens historie, ligesom belægningen skulle kunne klare belastningen fra maskiner til vedligeholdelse. Endelig er haven nu indhegnet, da råvildtet spiser hækkenes nye skud.

Projektet har styrket kontrasten mellem barokhavens stringente form og de mere naturligt formede omgivelser. Som havens rumlige hængsel udadtil er der etableret en halvcirkulær, fem meter høj lindehæk. Herved er et særkende for haven genoprettet, nemlig at man - når man står i hovedaksen - kun får et glimt af havens indhold, hvilket vækker nysgerrigheden.

Damme renoveret

Langs ydersiden af barokhaven er dammene blevet renoveret. Gennem mange år har klippede hække i forskellige højder udgjort havens identitet og rumlighed. Hækkene omkring parterrehaven langs hovedaksen og omkring dyrkningshaven er udskiftet, så de bedre svarer til det oprindelige udgangspunkt. Alle øvrige hække er bevaret og beskåret. Derved fastholder man havens ånd og ruinlignende præg. Samtidig er havens lange historie via kontrasten mellem de gamle og nye hække gjort tydelig.

Ny fortolkning
Barokhavens centrale, cirkulære parti er blevet etableret i en ny fortolkning med en varieret beplantning af mindre træer med vekslende blomstring, bær og høstfarver. Cirkelhækkene omkring prydbuskettet er bevaret og holdt i 2,5 meters højde for fortsat at fremhæve den særegne cylindriske form, der er så karakteristisk for netop denne have.

En cirkulær fontæne med kanter i siddehøjde er placeret, hvor den i planer fra 1700-tallet var indtegnet. I barokhavens østlige del er den oprindelige dyrkningshave med dens underinddeling i kvarterer og mindre opholdsrum genskabt i ny tolkning. Den tidligere gartnerbolig umiddelbart nord for dyrkningshaven er blevet indrettet til publikumsfaciliteter i form af café og butik. Mod øst afsluttes haven af den nuværende avnbøgehæk.