Brug kræfterne rigtigt i herregårdshaven

Der bliver slået alt for meget græs på herregårdene, siger landskabsarkitekt Jacob Fischer, som mener, at ejerne af de historiske haver i stedet bør koncentrere indsatsen om havens vigtigste elementer, rydde op og lave en driftsplan, der rækker mindst 100 år frem.

"I dag har vi ikke længere råd til at pleje herregårdshaverne, som de oprindeligt er tænkt, og mange er i fare for at forsvinde." Siger Jacob Fischer, landskabsarkitekt og indehaver af tegnestuen GHB Landskabsarkitekter. 

Først ressourcerne: Spreder man sin indsats over hele haven, redder man intet, og derfor skal man lægge sit fokus dér, hvor havens fortælling er mest tydelig, forklarer Jakob Fischer. Han råder til, at man tænker lavpraktisk, rationelt og laver en strategi for haven, der rækker flere generationer frem. Og så kan man komme længere med relativt få midler, end man regner med, understreger han.

Nogle gange kan det være nok at sætte et enkelt monument i stand. Måske skal man koncentrere sig om at redde en vigtig bro. Eller stoppe en søbrink fra at erodere.

Haven skal også om 200 år kunne fortælle historie og give oplevelser," siger Jacob Fischer.

Kunsten er at standse havens forfald uden at udradere stedets ånd, og det kræver lige dele empati og metode. Dernæst skal man både have fornemmelse for stedets poesi og konkret viden om de driftsmæssige betingelser - og kunne omsætte det hele til praktisk havekunst, mener Jacob Fischer.

Man kommer langt med en motorsav

Også den langsigtede drift er vigtig. Den skal planlægges, så man bruger sin kræfter rigtigt: Der skal være nye træer til at tage over, når de gamle må falde. Tætte staudebede kan holde ukrudtet på afstand, og beskærer man træerne korrekt, behøver man kun gøre det hvert andet år.

Og så er der græsset: "Der bliver slået alt for meget græs på herregårdene," påpeger Jacob Fischer, som synes, man gør haven en større tjeneste ved at fokusere på træpleje og ikke mener, det er så vigtigt med en golfbane-pæn plæne. Tværtimod: 

"Jeg foretrækker, at man inddeler haven i felter, hvor nogle dele bliver slået hver 14. dag, nogle hver måned og andre én gang om året.  Hvis man gør det bevidst, bliver resultatet et plus for herregården."

Ofte handler det også om at rydde op. I Kongens Have gjorde elmesygen kål på 100 træer, og det førte, ifølge Jacob Fischer, til en langt skarpere og mere vellykket have: 

"Man kan komme langt med en motorsav. Nogle ejere er forsigtige, fordi de kender historien bag hvert eneste træ. Men er det plantet det forkerte sted, skal det væk."

De rette kompetencer

Ligesom havens strategi bør planlægges i samarbejde med professionelle, kræver også driften kompetence. 

"Mange herregårde har en medarbejder, der skal klare det hele: slå græs, luge, så og gå i skoven - og det kan sagtens være en dygtig person. Jeg har set en ikke-uddannet gartner klippe hæk som ingen anden og mødt ejere med en enorm viden og kærlighed til deres have. Mere problematisk kan det være med nye ejere, der ikke har samme veneration for stedets historie. Her gælder det om at finde de rette kompetencer til driften, om at være ydmyg og alliere sig med en landskabsarkitekt."

Hvad kan man ellers gøre? Bruge nye materialer, når det letter driften uden at skæmme, lyder svaret. Stålkanter er dyre i anlæg, men kan sikre præcisionen og lette vedligehold i overgangen mellem græs, belægning, blomsterbede og vand. Det nye produkt Slotsgrus® har vist sig at være et ideelt materiale, fordi det danner en fast overflade, som ukrudt har svært ved at trænge igennem. Og så er der ingen grund til at bruge krævende, historiske blomstersorter, hvis man kan finde stauder, der passer lige så godt, mener Jacob Fischer.

Grænsen for, hvad man kan tillade sig, går ved havens maskinel, mener han. Man skal ikke tilrettelægge haven, så maskinerne kan komme frem. De skal tilpasse sig haven, ikke omvendt.

Noget gammelt, noget nyt, noget liv

Fordi haven ikke er skabt som et færdigt værk, skal man heller ikke være bange for at tilføje nye lag. En bro, en trappe eller et springvand for eksempel.

Nutidens Kongens Have har både fået legeplads, boldbur og en café – og det fungerer. Men spørger man Jacob Fischer, er havens vigtigste element langt mindre vegetativt: mennesker.

"Åbne haver er et tilbud til mennesker, men også et tilbud til haven, som har godt af at blive brugt og slidt," siger han og tilføjer, at gæster eller arkitekter heller ikke skal være så emsige, hvis der står et postkasserødt legestativ midt i det hele. Det giver børneliv og kan fjernes igen.

"Det, man skal være opmærksom på, er, at man ikke tilføjer noget, der giver haven 'ar'. Haven skal også om 200 år kunne fortælle historie og give oplevelser," understreger arkitekten og tilføjer, at man efter hans mening også sagtens kan etablere en solterrasse eller grillplads i sin historiske have: "Hvis bare man gør det med indsigt, kan man tillade sig meget," afslutter han.