Gerner Wolff-Sneedorff om Engelholm

På Engelholm er en tidligere magasinbygning omdannet til værksted og mødested for ejere af klassiske veteranbiler. Projektet, som er støttet af Realdania og er en del af Fremtidens Herregård, har både bevaret en historisk bygning og skabt grobund for mere liv på den sydsjællandske herregård.

I 1982 kom køerne væk fra Engelholm, og forandringen kunne mærkes fra den ene dag til den anden.  Med ét faldt fem arbejdspladser bort, og det var slut med den løbende trafik af mennesker, som skulle sørge for aftenmalkning, morgenmalkning og for at køre mælken væk. Pludselig blev der stille på gården.

I 2011 kunne den sydsjællandske herregård fejre genåbningen af en tidligere magasinbygning, som efter en omfattende ombygning og restaurering er indrettet til mødested og værksted for ejere af klassiske veteranbiler. Og dermed kan Engelholm igen komme til at fungere som lokal dynamo: Her vil man kunne holde kurser, foredrag og andre aktiviteter, der potentielt kan tiltrække mennesker fra hele landet, styrke foreningslivet og øge kendskabet til egnen.

Hvis man begynder at rive bygninger ned, fordi de ikke længere kan indgå i driften, forsvinder stedets ånd," siger Gerner Wolff-Sneedorff

"Livet bliver lidt sjovere, hvis herregården ikke står affolket hen," siger Gerner Wolff-Sneedorff, hvis slægt har boet på stedet siden 1830, og uddyber: Vi vil hellere have lidt liv hver dag end en hel masse besøgende i få, koncentrerede perioder. Fem-otte personer kommer måske til at have deres daglige gang på stedet, og det passer os fint." 

Han tilføjer: "Herregården og ejerne af de klassiske biler har noget at give til hinanden. Veteranbilentusiasterne er mennesker, der interesserer sig for tradition, bevaring og kulturarv, og det er en hobby, der passer godt ind."



Med små skridt

Oprindeligt udsprang projektet på Engelholm af et stort ønske fra lokale veteranbilfolk, men fordi krisen kradser, har det vist sig at være sværere at leje bygningen ud end først forventet. Indtil videre vil Dansk Veteranbilklub bruge magasinbygningen til møder og foredrag, en lokal glaskunstner overvejer at afholde kursusvirksomhed på stedet, og også LAG-Næstved har booket sig ind.

"Med små skridt skal det nok lykkes, og vi ser det egentlig som en fordel, at vi fra starten får en større spredning af lejere, som kan bruge bygningen til forskellige formål," siger Gerner Wolff-Sneedorff og fortæller, at den økonomiske afmatning i samfundet til gengæld har haft den positive effekt, at ombygningen er blevet billigere end budgetteret - uden at det er gået ud over kvaliteten.

"Der har været større mulighed for at forhandle kontrakter og priser på materialer, og håndværkerne har haft bedre tid," fortsætter Gerner Wolff-Sneedorff. Han er meget tilfreds med den færdige ombygning og for hele ombygningsprocessen, der har været fri for ubehagelige overraskelser og budt på fine samarbejder undervejs, ikke mindst med Næstved Kommune: "Resultatet overstiger mine forventninger, og vi står nu med en bygning, som vi før kun kunne bruge til at sætte ståltrådsruller ind i. Nu er den blevet sat grundigt i stand, så den kan bruges til nye formål og holde mange år frem. Og indvendigt kan man stadig mærke, at man opholder sig i en historisk bygning."

Flottere med tiden

Arkitekten Peter Bering har været rådgiver på projektet, og han er også begejstret: "Vi har skabt et dejligt, lyst værksted, som er blevet som planlagt, overholder bevaringsværdierne og kan opvarmes til en behagelig temperatur året rundt."

Den solide magasinbygning er opført i 1882 og tegnet af den danske arkitekt August Klein. Omdannelsen har krævet omlægning af det gamle skifertag, genopfugning af forvitrede fuger og istandsættelse af de gamle, utætte støbejernsvinduer, som er bevaret. På indersiden af muren er der isat termovinduer, og der er indlagt varme i det støbte gulv i bygningens underetage, som også er blevet forsynet med en lys, slidstærk og spejlblank epoxy-belægning. Loftet er taget ned, så der for første gang er frit udsyn til de grove hanebjælker og spær under taget, og man for alvor kan se bygningens flotte, arkitektoniske linjer.

Endnu flottere med tiden
Fra første sal, som er indrettet med mødelokale, tekøkken og toilet, er der etableret en flugtvej igennem en lem i gulvet. Og så har Peter Bering tegnet en ny port, som ser ud som den, der var i forvejen, men er en smule bredere, så de klassiske biler har mulighed for at kante sig ind.

"Lige nu kan man godt se, at porten er nyere end resten af bygningen, men efterhånden som den bliver frønnet og solbeskinnet, er der såmænd ingen, der kan se, at den ikke har været der altid. Udefra er det ikke så tydeligt, at der er sket noget med bygningen, og indenfor vil den blot blive endnu flottere med tiden," siger Peter Bering og tilføjer, at magasinbygningen ikke kun kan bruges til værksted for veteranbiler. Den kan bruges til hvad som helst: "Man ville endda kunne sætte fine møbler derind," siger han.

Ikke bare produktion

For herregårdens ejer er det vigtigere, at magasinbygningen bliver bevaret, end at den giver overskud her og nu: "Når man gør regnskabet op, skal man huske på, at det, at bygningen bliver brugt, skaber en forpligtelse til at holde den ved lige, som sikrer den for eftertiden."

Og ikke mindst arkitektonisk har det central betydning for herregården, at bygningen består, mener Gerner Wolff-Sneedorff: 

"Hvis man begynder at rive bygninger ned, fordi de ikke længere kan indgå i driften, forsvinder stedets ånd. Men herregården skal ikke bare være produktion. For os er det vigtigt at værne om kulturarven og tænke langsigtet, ligesom dem, der kom før os. Når vi kigger os omkring på de levende hegn og gamle egetræer, kan vi se, at vores forgængere kærede sig om, hvordan her så ud og havde det lange perspektiv for øje. Det skal vi også have."