Schloss Augustusburg

Ved rokokoslottet Schloss Augustusburg har den fuldendte helhed med to historiske haver og det nærliggende jagtslot bragt stedet på UNESCO's liste over verdenskulturarv.

Nær Köln ligger Schloss Augustusburg, et rokoko-mesterværk, som også er en af de første, betydelige frembringelser inden for stilrarten i Tyskland. Stedet kom på UNESCO's verdensarvliste i 1984 på grund af den perfekte forening mellem det velbevarede slot, jagtslottet, Schloss Falkenlust, den genskabte barokhave og en engelsk landskabshave. 

Fra streng symmetri til romantisk landskabshave
Barokhavens rødder rækker tilbage til 1728, da den Versailles-uddannede Dominique Girard kom til Schloss Augustusburg og anlagde haven med udgangspunkt i den franske havekunsts strenge principper. Her fik symmetrien lov at herske med springvand, lysreflekterende damme og stramt anlagte, farverige blomsterbede, der fik udplantet nye blomster tre gange om året.

Men i 1800-tallet blev barokken umoderne, og den fornemme have blev fjernet til fordel for det sidste nye: en romantisk landskabspark efter engelsk forbillede. Nu kom udstrakte græsflader, enkeltstående træer, snoede stier og små vandløb til at dominere i haven, som dog fik lov at beholde den oprindelige struktur fra barokken og blev genialt tegnet af landskabsarkitekt Peter Joseph til slottets ejer, Friedrich Wilhelm IV af Preussen.



Barokhaven genskabt

Landskabshaven var et politisk projekt: en privat have for den preussiske magt, men også et sted, hvor industriarbejderne kunne komme og nyde naturen. Toget gik direkte fra Kölns centrum til en nyanlagt jernbanestation, som blev centralt placeret i slottets akse, hvor den stadig ligger, som vidne om den spæde industrialders formåen og optimisme. 

Da begejstringen for barokken vendte tilbage i 1900-tallet, igangsatte man i 1933–1937 en omfattende rekonstruktion af barokhaven med udgangspunkt i Girads oprindelige plan. I dag ligger den genskabte have side om side med Peter Josephs landskabshave, og den betragtes som ét af de bedste eksempler på fransk havekunst i Europa.

Syv gartnere, én tekniker og 10 såkaldte 'eurojobbers' i aktivering sørger for den omfattende vedligeholdelse af de to historiske haver, som finansieres af offentlige tilskud. De udplanter farverige blomster i barokhaven to gange om året og arbejder ihærdigt på at holde de i alt 19 kilometer græskanter og otte kilometer buksbomhække knivskarpe.

Arbejdsgangene er forenklede i forhold til de oprindelige haver, der blev vedligeholdt af en langt større medarbejderskare. For at lette driften bruger man moderne blomstertyper i stedet for historiske sorter, og derudover udplanter man kun blomster forår og sommer – og ikke også om efteråret, som man gjorde i barokken. Landskabshaven kræver mindre vedligeholdelse, men også her skal man sørge for, at havens oprindelige idé og fortælling hele tiden er synlig.

UNESCO giver god PR

Schloss Augustusburg har altid været hjemsted for den lokale regering eller et kirkeligt overhoved, og i dag er stedet ejet af delstaten Nordrhein-Westfalen. Da den tyske hovedstad endnu lå i Bonn, der ligger blot 25 kilometer væk, blev slottet brugt til at modtage prominente gæster og statsoverhoveder. 

I dag fungerer stedet som museum, hvor man – på grund af det værdifulde inventar og de skrøbelige bygningsdetaljer - kun kan komme omkring via private rundvisninger.

UNESCO-udpegningen bruges først og fremmest til markedsføring. For en plads på listen over menneskehedens uvurderlige og umistelige skatte skaber synlighed og tiltrækker et betydeligt antal turister, blandt andet fordi mange turister tilrettelægger deres rejser efter UNESCO-listen. 

Schloss Augustusburg besøges af 60.000 mennesker om året, mens 20.000 lægger vejen forbi Schloss Falkenlust. I haven tæller man ikke de besøgende, som omfatter alt fra skoleelever til kulturturister og lokale hundeluftere, der alle nyder godt af de storslåede og stadigt levende historiske omgivelser.