Tinghus genrejst på Voergaard

Som det første af Fremtidens Herregårds projekter, stod Voergaards genopførte tinghus færdigt i 2011. Før var huset truet af voldsomt forfald, men i dag har det fået nyt liv som kaffestue og klubhus. Resultatet kan styrke fællesskabet med lokalbefolkningen og skabe nye indtægter til herregården.
Renæssanceslottet Voergaard er imponerende i sig selv, omkranset, som det er, af Danmarks bredeste voldgrav og metertykke mure, der rummer én af landets fineste, private kunstsamlinger. Malerier af Rubens, El Greco og Goya og klenodier fra solkongen, Louis XIV, er blot nogle af de kunstskatte, som hvert år tiltrækker tusindvis af besøgende til den nordjyske herregård og blev fragtet hertil i 1956 af den tidligere ejer, romersk rigsgreve Ejnar Oberbech-Clausen.

Men herregården rummer også andre, ikke mindre interessante historier: På den anden side af voldgraven ligger det ydmyge birketinghus, som har været omdrejningspunkt for Voergaards projekt i Fremtidens Herregård, og nu står færdigt efter en gennemgribende restaurering. 

Huset er sandsynligvis det sidste af de mange små bindingsværkshuse, hvor danske herregårdes landlige birketing blev sat hver uge i mere end 200 år. Indtil for nylig stod det mere eller mindre ubrugt hen, når det da ikke lige blev brugt som garage, hønsehus eller til opbevaring. Men stråtaget var udtjent, dele af bindingsværket var ødelagt efter en misforstået renovering i 1967, og fundamentet under huset kunne ikke længere bære. I 2008 gik den ikke længere. Enten skulle huset restaureres, eller også skulle det rives ned.

"Da formanden for Voergaards bestyrelse, Hans Jørgen Kaptain, oplyste mig om Fremtidens Herregård og visionen om, at herregårdene skal virke som dynamoer på landet, var min første tanke, at det her i Østvendsyssel nærmest er omvendt. Her er det os – lokalbefolkningen – der forsøger at være dynamo for 'vores' herregård, siger Runa Christensen, formand for foreningen Voergaard Levende Historie og initiativtager til projektet. 



Tinghus kan skabe nye indtægter

Runa Christensens idé var at aktivere det historiske tinghus, som dels har kulturhistorisk værdi i sig selv, dels var en oplagt uudnyttet ressource, der kunne blive til gavn for Voergaards turistaktiviteter – ikke mindst den årlige festival "Middelalderdage", som hver sommer fejrer middelalderen og biskop Stygge Krumpen. Begivenheden tiltrækker omkring 20.000 gæster – godt halvdelen af herregårdens besøgende hvert år.

Projektet har været omfattende: Først blev hele huset, minus skorstenen, taget ned, og herefter genopført med de samme materialer og metoder som i 1785, hvor huset sidste gang blev genopført efter en brand. I birketingstuen i husets sydlige del er der kommet kaffestue, mens den nordlige del - der fra gammel tid har været smedje – er blevet uopvarmet museum for smedearbejde.

Og resultatet? "Det er blevet bedre, end jeg havde turdet håbe. Vi har fået et hus, der på mange måder ser ud som det oprindelige fra 1785, men i langt højere grad har potentiale til at skabe indtægter for herregården og tiltrække endnu flere mennesker. Resultatet er blevet utroligt smukt og beundres af de besøgende," siger Hans Jørgen Kaptain, bestyrelsesformand for Den Grevelige Oberbech Clausen Péanske Familiefond, som ejer Voergaard.

Nyt liv i genopført tinghus

Restaureringen er så vidt muligt sket ved genbrug af de gamle materialer – blandt andet en del af det gamle tømmer, knap halvdelen af murstenene samt en enkelt dør. Projektets ingeniører tilrådede desuden, at der blev indlagt kryds af stålbånd over tingstueloftet og skjulte stålkonstruktioner omkring fire indvendige døre. Blandt de nye bygningsdele, der erstatter dem, der var for dårlige, finder man egetræ fra Bidstrup Gods, reproducerede hasper fra Håndværkerhuset i Aalborg og kopier af en del af de gamle døre og vinduer. Endelig er et nyt køkken og handicaptoilet også kommet til:

"Mange ældre og gangbesværede gæster var tidligere nødt til at vente i bussen, mens resten af selskabet blev vist rundt på Voergaard. Dårligt gående kan stadig ikke komme ind på slottet, men nu kan vi tage os af dem i tinghuset, hvor vi kan formidle herregårdens historie og servere kaffe, krumkager eller måske bygvandgrød", siger Runa Christensen.

Huset kom første gang i brug til Middelalderdage i 2010, hvor festivalens 'pandekagefolk' arbejdede i bryggerset, og gæsterne fik lov at komme indenfor. Til årets julemarked blev også kaffestuen aktiveret.

Uundværlige ildsjæle

Runa Christensen og foreningen Voergaard Levende Historie har været med hele vejen fra idé til færdigt hus, og ildsjælenes indsats har været en uundværlig ressource for projektet, der både har krævet benhård projektstyring og praktisk arbejde. Runa Christensen har drevet processen, styret økonomien og sammen med de øvrige frivillige har hun været med til at fjerne det kompostlignende stråtag fra 1934, renset mursten og indsamlet gammelt, trukket glas til de rekonstruerede vinduer.

"Projektet er drevet af den rette person, nemlig Runa Christensen. Hun er en ægte ildsjæl med energi, historisk viden og en enorm trang til at undersøge, og hun sætter initiativer i gang, som er indtægtsgivende for Voergaard. Desværre laver hun også alt muligt andet, for jeg kunne godt bruge hende fuld tid", siger Hans Jørgen Kaptain.

Voergaard Levende Historie har til gengæld fået fuld brugsret over tinghuset frem til 2030, og foreningen bruger det allerede som mødested og til arrangementer, som for eksempel garnfarvning og middelaldertaffel.

Siger Runa Christensen: "Tinghuset er en kulturhistorisk perle med mange fortællinger. Vores vision handler om at formidle kulturhistorien, blandt andet fortællingen om forholdet mellem herregård og fæstebønder, som ellers ikke er så synlig på herregården. Tidligere har fokus især været på den sidste ejers historie og alle de franske kunstgenstande, men Voergaard er meget, meget mere."